Dag 10 30/06

Kl. 05.30 ringede vækkeuret og vi tog den gratis shuttle til den anden ende af byen. Her skulle vi vandre af en sti ført af en guide. Den tidlige afgang var for at undgå den varme sol, og de mange mennesker. På vej ned stoppede vi flere steder og fik fortællinger og info om Grand Canyon af guiden. Vandringen ned igennem de forskellige lag, er som at gå tilbage i tiden. I klipperne kunne man se muslingeskaller og andre ting som stammer fra mange millioner tilbage. Stien var meget lille og man går en halv meter fra frit fald på 100 meter på begge sider. Desuden møder du muldyr som stadig er den eneste måde at transportere mad og drikke til et sted som er helt i bunden. Vi gik ned til midten af dalen som ca. er halvvejs. Det er en tur på lidt over 5 km ned og her nedstiger man ca. 700 m i terrænet. Det var en stor naturoplevelse rent faktisk at komme ned i selve Grand Canyon. Det er kun 1 ud af hver 100 som besøger Grand Canyon der rent faktisk kommer ned at gå i terrænet, så vi føler os stolte over at have bidraget positivt til statistikken. Det at gå så tæt på kanten og virkelig opleve det kæmpe terræn var spændende, fascinerende og hårdt. Efter dagens strabadser holdte vi en pause og spiste frokost. Efter hvilet hørte vi et foredrag om kondoren. Imens guiden stod og fortalte kom de kæmpe fugle flyvende og det var vildt at se fuglene så tæt på. Good timing! Arten har været tæt på at uddø, men ved Grand Canyon arbejder man hårdt på at få fugleflokken til at formere sig. Vejret var varmt, især da vi gik op af bjerget.

Vi startede vores vandring tidligt om morgenen

Muldyr på vej ned af de smalle stier

Flot lys i de tidlige morgentimer

Et meget flot og varieret landskab

Ja man skulle også op igen

Foredrag om Condoren

Solnedgang