Dag 12 02/07
Kl. 07.00 kørte vi mod Zion Natinal park hvor vi tilbragte det meste af dagen. Vi startede med en vandretur hvor vi kom godt op i højden og fik en fornem udsigt. For at komme rundt til de forskellige punkter i parken, kører man med gratis shuttle. Da vi skulle have frokost stod jeg ved siden af en dreng på omkring 8-10 år. Jeg kiggede væk et kort øjeblik og da jeg kiggede igen var han faldet om på gulvet. Der gik et øjeblik før jeg fandt ud af hvad der var sket. Drengens øjne var helt væk og han havde slået hul i hovedet, da han faldt ned på de hårde fliser. Jeg prøvede at komme i kontakt med ham, men han var helt væk. Da han opdagede at han blødte fra hovedet, gik han helt fra den. Jeg gik ud for at finde nogle servietter og da jeg kom tilbage, var der en dame der snakkede med et lidt mere moderligt instinkt til ham. Hun spurgte efter forældrenes navn og løb ud for at finde dem. Drengen blev til sidst kørt væk i ambulance. Enten var det hede slag ellers fik han et eller andet anfald. Jeg blev i hvert fald forskrækket. Da vi havde besøgt parken kørte vi mod st. George og fandt et hotel. Nu er vi i staten Utah og tiden skal sætte sen time frem. Den 4 stat indtil videre på turen.
|
|
|
|
God udsigt |
|
|
|
|
|
|
|