Dag 16 06/07
Da vi havde forladt National parken kom vi efter nogle timer til California viaduct som er omringet af tusinde marker. Viadukten blev bygget omkring 1930 og leder vand fra Colorado floden til de utallige af marker i området. Markerne som vi kørte igennem producerer 1/3 af Amerikas frugt og grøntsager. Markerne var gigantiske og ville få enhver dansk farmer til at blive vild. Vi stoppede ved en bod og købte nogle af områdets specialiteter.
Viadukten giver området optimale forhold. Der er næsten altid sol og vandet kan farmerne selv regulere. Senere på dagen besøgte vi Stanford university som er et af landets kendte universiteter. Selve campusen var meget stor og flot. Det koster ca. 37000$ at gå på universitet om året. Historien bag universitetet var et ægtepar der mistede deres barn. Manden var meget rig og besluttede at bygge et universitet, og de unge som ville gå dér skulle så være deres børn. Lige pt. er der 17 nobel prismodtagere som arbejder på universitetet. Sidst på dagen fandt vi et hotel som lå lidt ude for lufthavnen.
Lokale specialiteter |
California Viaduct |
|
Stanford University |