Dagbog studietur Berlin 2006 med 2.x, 2.y samt Jørgen, Niels og Charlotte Dag 1 mandag d. 20-03 Vi mødtes på skolen om morgenen og ca. 7 timer senere var vi i Berlin. Efter at vi var blevet indkvarteret på hotellet gik vi en tur i kvarteret og spiste aftensmad. Hygge om aftenen. Dag 2 tirsdag d. 21-03 Efter lidt morgenmad var der byrundtur i vores bus og Niels og Jørgen havde meget at fortælle. Vi så de nordiske ambassader, lufthavnen tempelhof og et monument for russerne. Efter godt 4 timer fortsatte vi til fods ad unter den linden til Brandenburger Tor og til Rigsdagsbygningen hvor selve kuplen var lukket pga. rengøring. Men der var fin udsigt fra tagterrassen. Vi kom for resten også forbi det nye mindesmærke for jøderne. Jeg var til dels imponeret! Om aftenen var jeg til Symfonikoncert i Konzerthaus med 11 andre fra klassen. Først var der Arnold Schönberg "Erwartung" - Monodram in einem Akt op. 17 som vist var lidt for alternativt for os alle, men efter pausen spillede Daniel Barenboim(Verdenskendt) Ludwig van Beethoven Konzert für Klavier und Orchester Nr. 4 G-Dur op. 58 og Ludwig van Beethoven Fantasie für Klavier, Chor und Orchester c-Moll op. 80 som faldt noget mere i min smag, og vist også i de andres. For de fleste i hvert fald! Desuden kom jeg efter pausen ned på forreste række som gjorde oplevelsen en del bedre(+en kop kaffe). Efter koncerten tog vi på en bar og senere på Bon Bon(stripbar) Dag 3 onsdag d. 22-03 Vi startede dagen med et besøg på Alte Nationalgalerie hvor vi i grupper selv skulle finde hen. Nogle gjorde det bedre end andre. Vi fik små opgaver på selve museet og kunne ellers selv tuller lidt rundt. Efter besøget tog vi en 9 drenge ud for at besøge Olympia stadion som var en kæmpe oplevelse for os alle. Stadionet kunne rumme 74 000 mennesker og er for nyligt blevet istandsat. Vi var alle imponeret! Om aftenen tog vi næsten alle fra 2.x til The Darkness koncert. Vores ”medbragte” chauffør var så venlig at kører os til koncerten. Selve bandet var vel ikke noget at råbe hurra for men det var bestemt heller ikke dårligt. Efter koncerten tog vi lige kort på Hotellet og efterfølgende på Kudorf som var et kæmpe diskotek med sindssyge mange barer. Det var ret sjovt og der var Techno for alle pengene. Dag 4 torsdag d. 23-03 Vi startede på Jüdisches Museum som igen var en stor oplevelse og derefter besøg på Pergamonmuseum. Om eftermiddagen gik Nøhr, Mads og mig lidt rundt, b. la. i KaDeWe som jo er et ret flot shopping center. Inden da havde vi været inde at spise frokost hvor mig og Mads fik noget mad der senere skulle resulterer i madforgiftning! Om aftenen spiste vi næsten alle samlet (begge klasser). Men de var nu ikke de hurtigste snegle i et køkken. Fra jeg kom ind af døren til jeg fik min pizza gik der 2½. Ikke optimalt! Folk tog Kudorf om aftenen men Mads og jeg skulle pleje vores konstante opkastning! Ikke skide fedt… Dag 5 fredag d. 24-03 Efter en rigtig dårlig nat skulle vi hjem. Det var nok den mest ubehagelige bustur jeg nogensinde har været på.. Bvard! Men så sov jeg 16 timer den nat og var nogenlunde frisk derefter. En super studietur.